Henrik Ibsens skrifter

For nogle dage siden havde jeg den fornøjelse at modtage ​Deres brev og sender Dem som svar disse linjer, hvilke rimeligvis blir de sidste, jeg dennegang sender Dem hernedefra.

Det er vor agt at opholde os nogle dage i Rom i begyndelsen af Oktober og vilde jeg være Dem meget forbunden, hvis De vilde sende ​de to omskrevne breve didhen, da de måske kunde indeholde noget, som kræver svar.

I München tænker vi at indtræffe mellem den 8. og 12. Oktober, da vi ønsker at se ​udstillingen, hvilken jo lukkes den 15de. Men nu er det vor frygt, at vi, på grund af den mængde fremmede, ikke skal kunne få tag over hovedet. Tror De at alle hoteller skulde være optagne? Jeg synes ikke jeg kan tænke mig det; men skulde det imod formodning være tilfældet, – turde jeg da anmode Dem om den store venskabstjeneste at lade forespørge hos vor forrige værtinde, frøken Helferich i Schellingstrasse, om den af os før benyttede bolig står ledig og i så fald ​om hun vil leje os den for en måned men ikke længer. Indgår hun herpå, så skal jeg selv fra Rom forhandle det øvrige med hende. Men dette er, som sagt, kun under den forudsætning, at der ikke skulde findes plads i hotellerne.

Når jeg kommer til München, har jeg til hensigt at leje en større bolig og ​selv møblere den. Jeg er nu ked af den hidtil benyttede måde, der ikke kan yde fuld hjemlig hygge. Jeg vil håbe, at det ikke falder så særdeles vanskeligt at finde noget, som passer for os, skønt ​den sædvanlige lejetid rigtignok er over når vi kommer.

Jeg har hernede fuldført ​et nyt dramatisk arbejde, som nu er under pressen, og som vil udkomme i slutningen af Oktober. Sigurd beskæftiger sig overordentlig flittigt med studiet af romerret, statsøkonomi og andre videnskaber; italiensk har han også tilegnet sig således, at han nu med lethed taler og også skriver det; han har idethele udviklet sig meget i den tid vi har været borte. Både min hustru og han, ligesom også jeg selv, har flittigt brugt ​søbadene hernede; jeg har således opfrisket ​mine gamle svømmekunster, og Sigurd er bleven meget dygtig i faget; forresten begynder vandet nu at blive for koldt.

Jeg glæder mig meget til snart at træffe sammen med Dem og at komme til ro i München, som dog i det hele forekommer mig at være et behageligt levested. Med vore bedste hilsener